YDK online

YDK's Uddannelsespris

Bestyrelsen i YDK udbyder: YDK's Uddannelsespris

Denne vil blive givet til en person, en afdeling, et sygehus eller et helt amt, der på en særlig måde gør noget for, at yngre læger får en ordentlig uddannelse.
Prisen er på 5000,- kr., og den vil blive uddelt ved Dansk Kirurgisk Selskabs årsmøde  2009.

Alle YDK medlemmer kan indstille kandidater, der som anført både kan være enkelt personer, kirurgiske eller kirurgisk grenspecialiserede afdelinger, sygehuse eller amter. Man må også gerne samtidig indstille en person og den afdeling eller det sygehus, vedkommende er ansat på. Eneste betingelse er, at der står mindst tre YDK medlemmer bag hver kandidat.

Forslagene bedes sendt senest 1. maj 2009 til foreningens formand, se adresse andetsteds. 

 

                              YDKs uddannelsespris er i 2008 tildelt

Overlæge Randi Beier-Holgersen 

kirurgisk afdeling, Helsingør Hospital 

 


 

Prisen blev overrakt ved kirurgisk selskabs jubilæumsmøde 13. juni.

motivationen:

Vi vil hermed gerne indstille Randi Beier-Holgersen til årets uddannelsespris.
Hun gør et stort arbejde med at forbedre uddannelsesforholdene for kirurger i hele landet i kraft af sin plads i DKS uddannelsesudvalg, hvor hun er formand og som hovedkursusleder.
Vi vil specielt fremhæve hendes indsats i revideringen af målbeskrivelserne  til hoveduddannelsen og introduktionsstillingerne. De er blevet meget bedre på både indhold og især mere bruger venlige for både uddannelsessøgende og vejleder på evalueringsmetoderne. Hun har også lagt et stort stykke arbejde i den nye kirurgiske profil til ansættelse i hoveduddannelsen og vi har store forventninger til at proceduren bliver mere gennemskuelig og kompetencerne mere synlige. I øjeblikket gør hun et stort stykke arbejde i at revidere kurserne i hoveduddannelsen, så de falder i rigtig rækkefølge på bestemte tidspunkter i hoveduddannelsen og gennemgår deres indhold. Vi glæder os til resultatet. Randi Beier-Holgersen gør et kæmpe stykke engageret arbejde for alle kirurger under uddannelse og vi vil med uddannelsesprisen gerne vise at vi sætter stor pris på dette.

Med venlig hilsen

Mikkel Westen
Nis Schlesinger
Morten Togsverd- Bo
Anna Lykke
Line Breiting
Mette Folmer
Inge Marie Poulsen
Thomas Boel 
Astrid Boilesen